Bliv frivillig på DISPLAY Festival 2017

Har du lyst til gøre DISPLAY festival endnu bedre og samtidig møde en masse nye fantastiske og engagerede mennesker? Så burde du blive frivillig på DISPLAY!

Frivillige udgør rygraden i DISPLAY, og uden dem kunne festivalen ikke eksistere. Som frivillig på DISPLAY får du mulighed for at være en del af den fedeste musikevent Horsens. Samtidig kommer du til at møde en masse andre engagerede mennesker, som er med til at gøre festivalen endnu federe.

Vi skal bruge frivillige til en række forskellige opgaver under årets DISPLAY. Du kan melde dig som frivillig til planlægningen eller afviklingen af festivalen eller til begge dele.

Vi glæder os til at have dig med på holdet!

Hvordan kan jeg hjælpe?

På selve dagen

På selve dagen den 9. september skal vi bruge frivillige til at hjælpe med at afvikle festivalen. Vi har en vagtordning med turnus, så du kommer til at prøve en masse sjove opgaver. Vagter kommer til at omfatte: Barvagt (min. 18 år), madbodvagt, billetsalg og –kontrol, backstage, sceneskift m.fl. Frivillige på selve dagen får forplejning, et frivilligbevis, en t-shirt samt adgang til DISPLAYs frivilligfest efter festivalen.

Build-up-dage

Under build-up-dagene skal vi have sat selve festivalpladsen op. Her vil der være en række praktiske opgaver såsom: Konstruktion af siddepladser og overdækning, opsætning af gallerier, male-opgaver, mv. Under build-up-dagene vil der være forplejning, og frivillige får to fribilletter, et frivilligbevis for at have deltaget i opbygningen samt adgang til DISPLAYs frivilligfest efter festivalen.

Oprydning

Den 10-11. September – dagene efter DISPLAY 2017 – skal vi bruge en masse hænder til at hjælpe med at rydde op. Til de frivillige, der vil hjælpe os med denne vigtige opgave, giver vi to fribilletter, et frivilligbevis, forplejning samt adgang til DISPLAYs frivilligfest.